Gutterne og jeg er meget fascinerede af alle de gale påhit og idéer, som de finder på i TopGear. Der må godt nok sidde nogle kreative og også lidt syge hjerner og udtænke alle de ting, som de ”stakkels” studieværter skal udsættes for.
I en af udsendelserne så vi, at de spillede fodbold med nogle biler. Bolden var kæmpestor. Det ville vi også gøre til den kommende polterabend for en af drengene. Vi havde bare ikke lige nogen biler, som vi kunne bruge – eller fodbolde. Til gengæld havde vi 6 bobcats, som vi kunne bruge i stedet. Til fodbold valgte vi et køleskab. Vi købte tre billige køleskabe, for de kunne jo gå i stykker under kampen.
Da den store dag oprandt til den store konkurrence kørte vi alle ud og hentede den kommende gom. Han var fuldstændig uforberedt på, at vi kom. Han fik sig noget af en overraskelse. Vi iførte ham fodboldtøj fra Brøndby. Det er da oplagt, når han er fan af FCK. Han troede at vi skulle ned på det lokale stadion og spille. Det skulle vi så… ikke
0 – 3 til køleskabet
I stedet kørte vi hen et sted, hvor vi kunne spille vores køleskabsfodbold. Alle var mægtig tændte og gik til den. Derfor varede det heller ikke længe, før det første køleskab måtte give op. Køleskabet kunne åbenbart ikke tåle, at jeg lavede en helflugter med min bobcat. Der blev scoret et par mål inden køleskabene gik i stykker. Vi fik det på video, så genser det jævnligt. Det var nemlig herresjovt.




